Quinta do Pégo logo

Quinta do Pégo er en danskejet vingård, som ligger i Dourodalen i det nordlige Portugal. Dourodalen er berømt for dyrkning af oliven, mandler og især vindruer til produktion af portvine. Dourodalens førsteklasses rødvine har også modtaget stor anerkendelse verden over. Douroregionen blev grundlagt i 1756 og er dermed den tredje ældste demarkerede vinregion i verden efter Tokaj-Hegyalja i Ungarn (1730) og Chianti i Italien (1716).

Quinta do Pégo er uden tvivl en af de smukkest beliggende vingårde i Dourodalen. Udsigten fra hoved terrassen, der ligger ca. 138 meter over Douroflodens vandoverflade, er helt fantastisk. Vinproduktionen her på stedet kan dateres helt tilbage til 1548 ifølge de historiske dokumenter, men der har sandsynligvis været vinproduktion helt tilbage til den romerske besættelse.

I dag sælges Quinta do Pégos kvalitetsportvine og -rødvine over hele verden. Quinta do Pégo er et ”must-see” og et ”must-taste”.

Med sine fantastiske skiftende farver er Dourodalen et sted, der kan udforskes hele året rundt. Høsten, som er regionens højdepunkt, starter hvert år ca. midt i september, hvor man kan opleve drueplukkere på arbejde på de mange stejle terrasser.

Quinta do Pégo er beliggende i Dourodalens demarkerede region, eller mere præcist i under-regionen Cima Corgo, centreret omkring byen Pinhão. Quinta do Pégo er også beliggende i hjertet af det område, som UNESCO har fredet som World Heritage. De druer, der dyrkes i dette område, er betragtet som druer af den allerhøjeste kvalitet og er derfor brugt til produktion af Vintage og Late Bottled Vintage portvine.

Quinta do Pégo blev totalt renoveret fra 2007 til 2009 - udover en total renovering af de gamle bygninger opførte man en række gæsteboliger på gården. Efter denne totale renovering åbnede vingården Quinta do Pégo i foråret 2009 i en helt ny form med hotel og udendørs swimming pool - og Hotel Rural Quinta do Pégo er bestemt et besøg værd.

Quinta do Pégo ejer i dag 33 ha. Jorden er klassificeret i gruppe A, som er den absolut højeste gruppe i regionen.

I dag producerer Quinta do Pégo Vintage Port, Late Bottled Vintage Port, Colheita, 10 års Port samt Douro rødvine og olivenolie.

For yderligere informationer besøg quintadopego.com

Snowflake