Portvinshistorien – kort fortalt

137 f.Kr.: Romerne sætter vinproduktion i system i ”Portugal”.

1109: Portugal fødes, der kommer gang i vinproduktionen med Henrik, der kom fra Bourgogne, som konge.

1279: Den første eksport af vin registreres.

1373: Den 16. juni kommer Portugals første handelsaftale med England i hus.

1386: Windsor traktaten (Treaty of Windsor): Opmuntring til bønderne i Dourodalen.

1394 - 1460: Portugal er verdens førende nation på de store have grundet Henrik Søfareren (Henry the Navigator / Henrique O Navegador).

1465: Den første udskibning af vin fra Porto registreres (til Bristol).

1638: Første kendte vinhandler, Cristiano Nicolau Kopke, ankommer fra Tyskland for at hente og sælge til Hansestæderne (= store handelsbyer i det nordlige Tyskland).

1660: Den engelske koloni grundlægger The Factory House (også kaldet British Association House).

1670: To unge englændere ankommer til hvad man tror er Quinta do Bomfim ved Pinhão - og det blev starten på Warre’s. Hermed er portvinen født; Croft grundlægges i 1678 og Taylor’s grundlægges i 1692.

1720: Første håndbog om vindyrkning udgives og den foreskriver 3 gallons = 13,5 liter brandy til hver pibe = total 550 liter.

1755 - 1761: Company General of Agriculture in the Alto Douro vineyards oprettes den 10. september 1756. Verdens første demarkerede område (1757-1761 af Marquis Pombal); 201 mærker bankes ned - de fleste med året 1658 - færdig den 17. november 1761.

1760: De første portvinsflasker fremstilles.

1761: Det første kort over det demarkerede område Douro er færdigt.

1765: Det første portvin sælges på Christie’s i London.

1781: Første eksport til Rusland; Katarina 2. af Rusland, foretages af Real Companhia Velha.

1788: Udvidelse af det demarkerede område, John Croft skriver: Portvin bør lagres fire år i piber med brandy.

1792 - 1793: Douro bliver sejlbar fra Barca d’Alva (ved den spanske grænse) og til Porto.

1800: Det første portvin fra de britiske portvinshuse sælges hos Christie’s; først Barnes Port efterfulgt af Croft og Warre’s.

1805: Portvinens indtog i verdenshistorien sker via Lord Nelsons venstre pegefinger. Kort før slaget ved Trafalgar i 1805 besøgte den engelske søhelt Lord Sidmouth og beskriver på A.D. McCormicks maleri et taktisk træk idet han dypper fingeren i portvinsglasset og tegner på et kort på bordpladen. Dette ”Nelson touch” blev hans sidste møde med portvin. Han vandt slaget ved Trafalger, men faldt selv.

1861: James Forrester kortlægger Douro.

1863 - 1872: Sandsynlig forekomst af phylloxera med massive angreb af skadedyr i området. Mange vinmarker dør og jorden bliver sat til salg af bønderne.

1876: Man begynder at bruge svovl til at bekæmpe phylloxera og begynder at plante “amerikansk”.

1887: Jernbanen langs Dourofloden bliver færdig.

1919: I Versaillestraktaten bliver der indført at portvin ikke må blandes med andet vin.

1926: Gaia får sin egen frihavn.

1932: Syndicated Federation of Farmers of the Demarcated Douro Region (også kaldet Casa do Douro) oprettes for at beskytte og disciplinere produktionen.

1933: Grémio Exporters of Port oprettes; en slags handelsorganisation, der overvåger handelen. Aktiviteterne i Casa do Douro og Grémio Exporters koordineres af portvinsinstituttet (Port Wine Institute), en enhed, der oprettes samme år med bemyndigelse til at studere og kontrollere kvalitet samt fremme udbredelse af produktet. Salg af brandy bliver nationaliseret.

Årgang 1927 bliver erklæret Vintage af 30 skippere, hvilket er rekord.

Årgang 1929 bliver kun erklæret Vintage af Boa Vista og ingen erklærede Vintage i årgang 1930.

Årgang 1931 bliver kun erklæret Vintage af nogle få skippere.

Årgang 1945, også kaldet fredsårgangen, er en formidabel Vintage.

1953: Første store rødvin; Barca Velha (Quinta do Vale do Meao - Fernando Nicolau de Almeida). Derefter 1954, 1957, 1964, 1965, 1966, 1978.

1985: Noval er de første, der flytter ud fra Gaia for at drive firmaet fra Douro.

Højde Gennemsnitstemperatur
Regnmængde
Vila Real 430 m 13,6 ° 1130 mm regn
Régua 100 m 15,5 ° 949 mm regn
Pinhão 130 m 16,2 ° 672 mm regn
Poçinho 150 m 16,5 ° 407 mm regn
(Kilde: Nuno Magalhães i ”Encyclopedia of the Wines of Portugal”, 1998)
 Druesort
Udbytte Sukkerindhold
Smag (0-20)
Touriga Nacional 0,8 kg pr. vinstok 13,3 Baumé 17,0 point
Tinto Cão 1,6 kg pr. vinstok 12,8 Baumé 14,0 point
Tinta Barroca 2,4 kg pr. vinstok 14,0 Baumé 15,0 point
Tinta Roriz 2,3 kg pr. vinstok 13,2 Baumé 14,5 point
Touriga Franca 1,9 kg pr. vinstok 12,0 Baumé 13,0 point
(Kilde: José Ramos-Pinto Rosas og João Nicolau de Almeida, 1981)

Roden

På grund af vinlusen phylloxera er det nødvendigt at pode alle vinstokke (med Nacional som en historisk undtagelse). Den mest anvendte rodstok er Rupestris du Lot, der har været populær siden phylloxeras indtog i Douro sidst i 1860’erne.

Beskæringen

De fleste vælger Double Guyot og lader hvert skud beholde 3-5 øjne.

Opbindingen

Ensidet eller (oftest) tosidet Cordon.

Risikoen

Odium (i Douro siden 1851): Der sprøjtes flere gange årligt med ”Bordeauxvæske” mod odium.

Meldug (i Douro siden 1893): Der desinficeres med svovl, som regel både når skuddene er 15-30 cm. lange og under blomstringen.

Maromba (i Douro siden 1948): Denne mangelsygdom skyldes et underskud af bor i jorden. Der tilsættes boraks. Doseringen afhænger af jordens syreindhold.

Svampe: Viser druerne tegn på svampeangreb, svovles de også. Der kan forekomme ædel råddenskab (botrytis cinerea) på grund af Atlanterhavets fugtige vinde. De fleste vælger at bekæmpe denne ædle råddenskab, andre gør ikke noget.

(Kilde: Henrik Oldenburg, Portvin, 1999)

Beneficio måles bl.a. ved klassifikation fra A til F: A=1200 point / F=201 til 400 point.

Minimumspriser sikres hvert år siden 1997.